Enhedsindstillinger for printerindstillingsværktøjet (Windows)

  • PJ-822/PJ-823:

    Brug Enhedsindstillinger i printerindstillingsværktøjet for at angive eller ændre printerindstillingerne, når du tilslutter printeren og computeren med et USB-kabel.

  • PJ-862/PJ-863/PJ-883:

    Brug Enhedsindstillinger i printerindstillingsværktøjet for at angive eller ændre printerindstillingerne, når du tilslutter labelprinteren og computeren med et USB-kabel eller via en Bluetooth-forbindelse.

Du kan ikke blot ændre enhedsindstillingerne for én printer, men du kan også anvende de samme indstillinger på flere printere.

Når der udskrives fra et computerprogram, kan der vælges forskellige udskrivningsindstillinger fra printerdriveren, men ved at bruge værktøjet Enhedsindstillinger i printerindstillingsværktøjet kan der vælges mere avancerede indstillinger. Når du åbner vinduet Enhedsindstillinger, hentes og vises printerens aktuelle indstillinger. Hvis de aktuelle indstillinger ikke kan hentes, vises de tidligere indstillinger. Hvis de aktuelle indstillinger ikke kan hentes, og der ikke er angivet tidligere indstillinger, vises maskinens fabriksindstillinger.

Indstillingsdialogboks

image
  1. Menulinje
    Giver adgang til forskellige kommandoer samlet under hver menutitel (menuerne Fil, Vedligeholdelse og om) i henhold til deres funktioner.
  2. Nuværende indstillinger
    Henter indstillingerne for den aktuelt tilsluttede printer og viser dem i dialogboksen. Indstillinger kan også hentes for parametrene på faner med image.
  3. Deaktiver disse indstillinger
    Når dette afkrydsningsfelt er markeret, vises image på fanen, og indstillingerne kan ikke længere angives eller ændres. Indstillinger under en fane, hvor image vises, bliver ikke anvendt på printeren, selvom du klikker på Anvend. Derudover gemmes eller eksporteres indstillingerne under fanen ikke, når kommandoen Gem i kommandofil eller Eksporter anvendes.
  4. Parametre
    Viser de nuværende indstillinger.
  5. Afslut
    Klik for at afslutte vinduet Enhedsindstillinger og vende tilbage til hovedvinduet i printerindstillingsværktøjet.
  6. Anvend
    Anvend indstillingerne på printeren. For at gemme de angivne indstillinger i en kommandofil skal du vælge Gem i kommandofil -indstillingen på rullelisten.

    Den gemte kommandofil kan bruges med masselagringstilstanden til at anvende indstillingerne på en printer.

  7. Indstillingsfaner
    Indeholder indstillinger, som kan angives eller ændres.
    image
    Hvis image vises på fanen, kan indstillingerne ikke ændres. Desuden bliver indstillingerne under fanen med ikonet ikke anvendt på printeren, selvom du klikker på Anvend. Indstillingerne under fanen gemmes ikke, når kommandoen Gem i kommandofil anvendes.
  8. Printer
    Vælg den printer, du vil konfigurere.

Menulinje

Fil Menuindstillinger
Anvend indstillingen på printeren

Anvend indstillingerne på printeren.

Kontrollér indstilling
Viser de nuværende indstillinger.
Gem indstillinger i kommandofil
Gemmer de angivne indstillinger i en kommandofil.
Importer
Importerer en eksporteret fil.
Eksporter
Gemmer de aktuelle indstillinger i en fil.
Afslut
Klik for at afslutte vinduet Enhedsindstillinger og vende tilbage til hovedvinduet i printerindstillingsværktøjet.
Vedligeholdelse Menuindstillinger
image
Du skal have administratorrettigheder til computeren eller printeren for at vise visse elementer. Kontrollér, om du har administratorrettigheder til printeren ved at klikke på menuen Printeregenskaber, og klik derefter på fanen Sikkerhed.
Rens enheden
Vælg at rengøre printerens valserulle ved at indføre det dedikerede renseark.
Automatisk sensorjustering
Justerer automatisk papirregistreringssensoren.
Udskriv enhedsindstillinger
Udskriver en rapport, der indeholder oplysninger om den aktuelle firmwareversion, papirstørrelse og konfigurationsoplysninger.
Fabriksnulstilling

(PJ-822/PJ-823) Nulstiller alle indstillingerne til fabriksindstillingerne, herunder enhedsindstillinger og overførte data.

(PJ-862/PJ-863/PJ-883) Nulstiller alle indstillingerne til fabriksindstillingerne, herunder enhedsindstillinger, overførte data og netværksindstillinger.

Nulstil kun enhedsindstillinger
Nulstiller de indstillinger, som i Enhedsindstillinger kan ændres til fabriksindstillingerne.
Slet skabelon
Slet alle skabelonerne, der er gemt i printeren.
Ydeligere indstillinger
Hvis afkrydsningsfeltet Vis ikke en fejlmeddelelse, hvis de nuværende indstillinger ikke kan hentes ved start er markeret, vises der ikke en fejlmeddelelse næste gang.

Fanen Grundlæggende

Tænd automatisk

Angiv, hvordan printeren reagerer, når den tilsluttes en USB-, en AC- eller DC- strømtilslutning.

Sluk automatisk

Angiv, hvor lang tid der skal gå, inden printeren slukkes automatisk.

Auto-dvale
Angiv det tidsrum, der skal forløbe, før printeren automatisk går i slumretilstand.
image
  • Printeren vil automatisk skifte til slumretilstand, når det angivne tidsrum er gået, under følgende betingelser:
    • Printeren modtager ikke data.
    • I inaktiv tilstand.
  • Slumretilstand annulleres, når følgende handlinger udføres:
    • Der er trykket på en af printerknapperne.
    • Printeren modtager data.
    • USB-kablet frakobles og tilsluttes derefter igen.
    • Lysnetadapter frakobles og tilsluttes derefter igen.
    • Det genopladelige Li-ion-batteri fjernes og sættes derefter i igen.
Hybrid strømforsyning
Brug lysnetadapteren (PA-AD-600A) sammen med det genopladelige Li-ion-batteri (PA-BT-002) for at øge udskrivningshastigheden.
Kommandoindstilling
Vælg printerens kommandoformat.
Udskrivningstæthed
Justerer printerens udskrivningstæthed.
Udskrivningshastighed
Vælg printerens udskrivningshastighed.
Indstilling Beskrivelse
1.1 ips / 27 mm/s Vælg disse indstillinger, når du vil prioritere billedkvalitet.
1.9 ips / 48 mm/s
2.7 ips / 70 mm/s
3.5 ips / 90 mm/s Denne indstilling afbalancerer hastighed og billedkvalitet. Vælg denne indstilling, når du udskriver standarddokumenter.
Hurtig (kladdekvalitet) Hastighedsprioritetstilstand. Vælg denne indstilling, når du udskriver dokumenter, der indeholder fed tekst.
Hurtig (linjekonvertering) Hastighedsprioritetstilstand. Vælg denne indstilling, når du udskriver dokumenter med linjerede sider eller fed tekst.
Stencilpapir-tilstand
Denne tilstand er velegnet til udskrivning på stencilpapir. Slå denne indstilling til, når der udskrives på stencilpapir.
Spring perforering over
Efterlader en 25,4 mm margen i toppen og bunden af papiret. Brug den, når du udskriver på perforeret papirrulle, så printeren ikke udskriver på perforeringen.
Udskrivning af stiplet linje
Udskriver stiplede linjer mellem siderne, hvilket er nyttigt, når der udskrives på papirrulle. Indstil Sideskifttilstand til Fast side, og vælg derefter Aktiver. Bemærk, at stiplede linjer er trykt på papiret; de er ikke udstansede i papiret.

Fanen Avanceret(1)

Rulle-/vifte-tilbehør
Angiv indstillingen for brug af den valgfrie kasse til rulleprinter. Afhængigt af den valgte indstilling, kan du justere fremføringsværdien eller mængden af papirindtrækning for kassen til rulleprinteren.
Indstilling Beskrivelse
Rulleprinterdæksel (med anti-krøl) Vælg denne indstilling, når du bruger antikrølnings-mekanismen, mens du bruger kassen til rulleprinteren.
Rulleprinterdæksel (uden anti-krøl) Vælg denne indstilling, når du ikke bruger antikrølnings-mekanismen, mens du bruger kassen til rulleprinteren.
Rulleprinterdæksel (kort indføring) Hvis du bruger kassen til rulleprinteren med papir, der er ført gennem antikrølnings-mekanismen, får papiret trykmærker. Brug denne indstilling for at sikre, at trykmærkerne ikke udskrives.
Brugerdefineret indstilling Når du bruger en anden kasse end kassen til rulleprinteren, kan tilpasse fremføringsafstanden før og efter udskrivning er startet.
Nej Vælg denne indstilling, når du ikke bruger kassen til rulleprinteren.
Justering af afrivningsafstand
Juster afrivningspositionen af afrivningsstangen for papirmedier. Denne indstilling er tilgængelig, når Rulle-/vifte-tilbehør er indstillet til Rulleprinterdæksel (med anti-krøl), Rulleprinterdæksel (uden anti-krøl), eller Rulleprinterdæksel (kort indføring).
Justering af fremføringsafstand
Angiv mængden af papir, der føres ind efter udskrivning. Denne indstilling er tilgængelig, når Rulle-/vifte-tilbehør er indstillet til Brugerdefineret indstilling.
Justering af startposition
Angiv justeringsværdien for at justere den forreste kant af papiret til den korrekte position. Denne indstilling er tilgængelig, når Rulle-/vifte-tilbehør er indstillet til Brugerdefineret indstilling.
Tid for afskæringspause
Angiv ventetiden for skæring mellem siderne.
Skalering af udskrivningslængde
Angiv reduktions- eller forstørrelsesforholdet til udskrivning.
Sideskifttilstand
Angiv, hvordan printeren reagerer på formularfremføringskommandoer, der modtages fra en hvilken som helst kilde.
Papirgribetid
Angiv forsinkelsen, før printeren tager fat i papiret.
For-indføring
Når du vælger Aktiver skubber printeren et kort stykke papir ud, når printeren tændes. Når du bruger perforeret papirrulle eller papirrulle, der er fortrykt, anbefaler vi, at du indstiller denne parameter til Deaktiver.
Tærskel for sort mærke
Justerer tærskelværdien for bestemmelse af sorte mærker på papir med sorte mærker. Hvis de sorte mærker er for lyse til at genkende stoppositionen, skal du indstille en værdi, der er mindre end den aktuelle værdi.
Sideoverløb
Hvis udskriftsdataene ikke passer på én side og løber over på den næste side, skal du vælge, om du vil annullere eller udskrive dataene på den næste side.

Fanen Avanceret(2)

Udskriftsdata efter udskrivning
Gør det muligt at slette udskriftsdata, efter at de er blevet udskrevet.
Indstilling for JPEG-udskrivning
Vælg metoden for billedbehandling, når der udskrives JPEG-billeder.
Simpel binær tærskel
Angiv den simple binære tærskelværdi, når Indstilling for JPEG-udskrivning er indstillet til at være Simpel binær.
Skaler JPEG-billedet, for tilpasning til mediet
Gør det muligt at forstørre eller formindske et JPEG-billede, så det passer til papirstørrelsen.
Flytilstand
Gør det muligt at deaktivere Bluetooth- eller Wi-Fi-interfacet. Denne funktion er praktisk, hvis du bruger printeren et sted, hvor signaltransmission ikke er tilladt.

Fanen ESC/P-traditionel (1)

Papirstørrelse
Vælg standard-papirstørrelsen.
image
Hvis denne parameter ændres i printerdriverens dialogboks, har den prioritet.
Formularlængde
Denne parameter kan kun indstilles, når Papirstørrelse er indstillet til Brugerdefineret.

Formularlængde bestemmes ved at angive antallet af linjer pr. side eller længden i tommer for hver side. De tilgængelige indstillinger varierer afhængigt af de valgte Tekstlinjeafstand indstillinger.

Bundmargen
Indstillingen, der er angivet for denne parameter, træder kun i kraft, når Papirstørrelse er indstillet til Brugerdefineret.

Højden af den nederste margen angives i tekstlinjer. De tilgængelige indstillinger varierer afhængigt af de valgte Tekstlinjeafstand indstillinger.

Tekstlinjeafstand
Angiv højden af hver tekstlinje.
Venstre margen
Angiv den venstre margen.
Højre margen
Angiv den højre margen.
Standardpitch
Angiv tegnbredde.
CR-LF-tilstand
Angiv, hvordan printeren reagerer, når der modtages LF-kommandoer (linjeskift) og CR-kommandoer (vognretur) (ASCII-tegn 10 og 13).

Fanen ESC/P-traditionel(2)

Specialtegn
Angiv, hvilke tegn der anvendes, når ASCII-tegn 128 til 255 udskrives.
Tegnsæt
Angiv, hvilket tegnsæt der anvendes, så du kan udskrive specialtegn, der passer til det valgte sprog.
Standardskrifttype
Angiv, hvilken indbygget skrifttype, der anvendes.
Reducer tegnstørrelsen
Angiv, om teksten udskrives i en reduceret størrelse.
Tegnegenskab
Angiv de attributter, der anvendes til den udskrevne tekst.
Var denne side til hjælp?