Oprettelse og installation af et certifikat

Med Brother-printernetkortet kan du bruge SSL/TLS-kommunikation ved at konfigurere et certifikat og den tilhørende hemmelige nøgle. Dette printernetkort understøtter to certificeringsmetoder. Et selvsigneret certifikat og et certifikat, der udstedes af et CA (nøglecenter).
• 
Brug af selvsigneret certifikat
Dette printernetkort udsteder sit eget certifikat. Med dette certifikat kan du nemt bruge SSL/TLS-kommunikation uden et certifikat fra et CA. Se Oprettelse og installation af et selvsigneret certifikat.
• 
Brug af et certifikat fra et CA
Der er to metoder til installation af et certifikat fra et CA. Hvis du allerede har et CA, eller hvis du ønsker at bruge et certifikat fra et eksternt CA, du har tillid til:
• 
Når du bruger en CSR (certifikatsigneringsanmodning) fra dette printernetkort. Se Oprettelse af CSR og installation af et certifikat.
• 
Når du importerer et certifikat og en hemmelig nøgle. Se Importer og eksporter certifikatet og den hemmelige nøgle.
Bemærk! Bemærk!
• 
Hvis du vil bruge SSL/TLS-kommunikation, anbefaler vi, at du kontakter din systemadministrator før brugen.
• 
Dette printernetkort indeholder kun et sæt med et certifikat og en hemmelig nøgle, du har installeret eller importeret tidligere. Printeren overskriver certifikatet og den hemmelige nøgle, hvis du installerer et nyt sæt.
• 
Når du stiller printernetkortet tilbage til standardindstillingerne fra fabrikken, slettes det installerede sæt med certifikat og hemmelig nøgle. Hvis du ønsker at beholde samme certifikat og hemmelige nøgle efter nulstilling af printernetkortet, skal du eksportere dem før nulstillingen og installere dem igen senere. Se Sådan eksporteres certifikatet og den hemmelige nøgle.
Denne funktion kan kun konfigureres ved hjælp af Web Based Management (webbrowser). Følg disse trin for at få adgang til siden til certifikatkonfiguration ved hjælp af Web Based Management.
1
Start din webbrowser.
2
Indtast “https://printerens IP-adresse/” i browseren. (hvor “printers IP-adresse” er printerens IP-adresse).
• 
Eksempel:
https://192.168.1.2/
Bemærk! Bemærk!
• 
Hvis du har redigeret hosts-filen på din computer eller bruger Domain Name System, kan du også indtaste navnet for printernetkortets.
• 
For brugere af Windows® kan du også indtaste printernetkortets NetBIOS-navn, da printernetkortet understøtter TCP/IP- og NetBIOS-navne. NetBIOS-navnet kan du finde på Netværkskonfigurationsside. Hvis du ønsker at vide, hvordan du udskriver siden med netværkskonfigurationer, skal du se Udskriv siden med Netværkskonfiguration. NetBIOS-navnet er de første 15 tegn i nodenavnet, og det vises som standard som “BRNxxxxxxxxxxxx” for et kabelbaseret netværk eller “BRWxxxxxxxxxxxx” for et trådløst netværk.
3
Klik på Network Configuration (Netværkskonfiguration).
4
Indtast et brugernavn og en adgangskode. Standardbrugernavnet er “admin” og standardadgangskoden er “access”.
5
Klik på OK.
6
Klik på Configure Certificate (Konfigurer certifikat).
7
Du kan konfigurere certifikatindstillingerne på nedenstående skærm.
Skærm
Bemærk! Bemærk!
• 
Hvis funktionerne er nedtonet eller uden links betyder det, at de ikke er tilgængelige.
• 
Se Hjælp-teksten i Web Based Management for at få flere oplysninger om konfiguration.

Oprettelse og installation af et selvsigneret certifikat

Sådan oprettes og installeres et selvsigneret certifikat
1
Klik på Create Self-Signed Certificate (Opret selvunderskrevet certifikat) på siden Configure Certificate (Konfigurer certifikat).
2
Skriv et Common Name (fælles navn) og en Valid Date (gyldig dato), og klik derefter på Submit (Send).
Bemærk! Bemærk!
• 
Længden på Common Name (fælles navn) er mindre end 64 byte. Angiv et id som f.eks. en IP-adresse, et nodenavn eller et domænenavn, der skal bruges, når denne printer anvendes via SSL/TLS-kommunikation. Nodenavnet vises som standard.
• 
Der vises en advarsel, hvis du bruger IPPS- eller HTTPS-protokollen og indtaster et andet navn i URL'en end det Common Name (fælles navn), der blev benyttet til det selvsignerede certifikat.
3
Det selvsignerede certifikat er nu oprettet.
4
Følg vejledningen på skærmen for at konfigurere de andre sikkerhedsindstillinger.
5
Genstart printeren for at aktivere konfigurationen.
6
Det selvsignerede certifikat er nu gemt i printerens hukommelse. Hvis du vil bruge SSL/TLS-kommunikation, skal det selvsignerede certifikat også installeres på computeren. Gå videre til næste afsnit.
Sådan installeres det selvsignerede certifikat på computeren
Bemærk! Bemærk!
Følgende trin er til Microsoft® Internet Explorer® 6.0. Hvis du bruger en anden webbrowser, skal du følge Hjælp-teksten i selve webbrowseren.