Fejlfinding

Hvis du mener, der er et problem med din P-touch, kan du i nedenstående tabel finde tips til fejlfinding, som du kan følge.
Hvis du har behov for yderligere hjælp, kan du på Brother support-websiden finde de seneste ofte stillede spørgsmål og løsninger til fejlfinding.
Besøg os på support.brother.com.
Grundlæggende betjening
Problem
Løsning
Hvordan genstarter jeg programmet, mens P-touch stadig er tændt, efter at jeg har afsluttet P-touch Editor Lite?
Tag USB-kablet ud, og sæt det i igen, mens P-touch er tændt.
(Windows)
Start P-touch Editor Lite fra [Denne computer].
Jeg kan ikke tænde for P-touch.
Kontroller, at alle batterierne er sat korrekt i, og at den medfølgende lysnetadapter er tilsluttet korrekt.
Jeg kan ikke afslutte P-touch Editor Lite.
Kontroller, om der vises en fejlmeddelelse, og prøv at løse problemet. Bemærk, at softwaren ikke kan afsluttes under udskrivningen af labels.
Der er en blank vandret linje på den udskrevne label.
Striber eller utydelige tegn på de udskrevne labels indikerer som regel, at printhovedet er snavset. Rengør printhovedet med en vatpind eller med en rensekassette til printhoved (TZe-CL4, ekstraudstyr).
Se Rengøring af printhovedet og hovedvalsen.
*
Rør ikke printhovedet direkte med hænderne.
Labelen er svær at afskære.
Rengør knivbladet med en vatpind.
Se Rengøring af tapeafskæringen.
*
Rør ikke knivbladet direkte med hænderne.
Der er for meget margen (mellemrum) på den udskrevne label på begge sider af teksten.
(Ved brug af P-touch Editor Lite)
Hvis margenerne er indstillet til [Stor], udskrives labels med ca. 25 mm margen på hver side af den udskrevne tekst. Reducér denne margen ved at ændre indstillingen til [Lille]. Højreklik med musen i P-touch Editor Lite, og vælg [Sidemargener] i den viste menu. Skift indstillingen til [Lille].
P-touch udskriver ikke, eller de udskrevne tegn er ikke korrekte.
Kontroller, at tapekassetten er sat korrekt i.
Udskift tapekassetten, hvis den er tom.
Kontroller, at kassettedækslet er helt lukket.
Maskinen slukker, når du forsøger at udskrive.
Batterierne kan være opbrugt. Udskift dem.
Kontroller, at batterierne er sat korrekt i.
Der anvendes en forkert adapter. Den anbefalede adapter er AD-E001.
Tapen fremføres ikke korrekt, eller tapen sidder fast inde i P-touch.
Kontroller, at enden af tapen føres ud under tapestyrene.
Der blev trykket på fremførings-/afskæringsknappen under udskrivning. Rør ikke ved fremførings-/afskæringsknappen under udskrivning.
Jeg vil gerne nulstille P-touch.
Sluk for P-touch, og tryk på og hold fremførings-/afskæringsknappen nede samtidig med, at du trykker på tænd/sluk-knappen. Når Editor Lite-lampen begynder at blinke og statuslampen lyser orange, skal du trykke seks gange på fremførings-/afskæringsknappen, samtidig med at du trykker på og holder tænd/sluk-knappen nede. P-touch vil blive nulstillet til fabriksindstillingerne.
Farvebåndet er adskilt fra farverullen.
Hvis farvebåndet er knækket, skal du udskifte tapekassetten. Ellers skal du lade tapen være uafskåret, fjerne tapekassetten og derefter rulle det løse farvebånd op på spolen som vist på figuren.
Grafik
1.
Spole
P-touch stopper, mens der udskrives en label.
Udskift tapekassetten, hvis der er striber på tapen, da dette angiver, at du er nået til tapens slutning.
Udskift alle batterier, eller tilslut lysnetadapteren direkte til P-touch.
Printhovedet kan være for varmt. Vent et øjeblik, og prøv så at udskrive igen.
Labelen afskæres ikke automatisk.
Kontroller indstillingen i printerdriveren. Du kan finde flere oplysninger om klippeindstillingerne i de ofte stillede spørgsmål på Brother support-websiden.
Alternativt kan du trykke på fremførings-/afskæringsknappen for at fremføre og afskære tapen.
Jeg vil gerne bekræfte, at jeg bruger den nyeste version af softwaren.
Brug den medfølgende P-touch Update Software til at undersøge, om du bruger den nyeste version af softwaren.
Du kan finde flere oplysninger om P-touch Update Software i de ofte stillede spørgsmål på Brother support-websiden.
Netværk
Kontroller først følgende:
Det genopladelige Li-ion-batteri er installeret, eller lysnetadapteren er tilsluttet. Du kan ikke oprette forbindelse til et trådløst netværk, når P-touch får strøm fra et alkaline- eller Ni-MH-batteri.
Accesspointet (ved trådløse konfigurationer), routeren eller hubben er tændt, og forbindelsesindikatoren blinker.
Al beskyttende emballage er blevet fjernet fra P-touch.
Kassettedækslet er lukket korrekt.
Tapekassetten er lagt korrekt i tapekassetterummet.
Jeg kan ikke gøre konfigurationen af opsætningen af det trådløse netværk færdig.
Spørgsmål
Løsning
Er dine sikkerhedsindstillinger (SSID/netværksnøgle) korrekte?
Kontroller det igen, og vælg de korrekte sikkerhedsindstillinger.
Producentens navn eller modelnummer på WLAN-accesspointet/routeren kan muligvis bruges som standardsikkerhedsindstillinger.
Se de anvisninger, der fulgte med WLAN-accesspointet/routeren, for at få oplysninger om, hvordan du finder sikkerhedsindstillingerne.
Spørg producenten af dit WLAN-accesspoint eller din router, eller spørg din internetudbyder eller netværksadministrator.
Bruger du MAC-adressefiltrering?
Kontroller, at P-touch-enhedens MAC-adresse er tilladt i filteret. Du kan finde MAC-adressen i [Kommunikationsindstillinger] i Printerindstillingsværktøjet. Du kan finde flere oplysninger om [Kommunikationsindstillinger] under Brug af kommunikationsindstillingerne.
Er dit WLAN-accesspoint eller din router i skjult tilstand? (SSID’en udsendes ikke)
Du skal indtaste det korrekte SSID-navn under installationen, eller når du bruger [Kommunikationsindstillinger] i Printerindstillingsværktøjet.
Kontroller SSID-navnet i den vejledning, der fulgte med dit WLAN-accesspoint eller din router, og konfigurer det trådløse netværk igen.
Er din P-touch korrekt tilsluttet til WLAN-accesspointet/routeren?
Kontroller, om Wi-Fi-lampen eller NFC-lampen lyser.
P-touch kan ikke udskrive via netværket.
P-touch findes ikke på netværket selv efter en vellykket installation.
Spørgsmål
Løsning
Er din P-touch tildelt en tilgængelig IP-adresse?
Kontroller IP-adressen og undernetmasken.
Verificer, at både IP-adresserne og undernetmaskerne til computeren og P-touch er korrekte og placeret på samme netværk.
Spørg netværksadministratoren, hvis du har brug for flere oplysninger om, hvordan du bekræfter IP-adressen og undernetmasken.
(Windows)
Bekræft din IP-adresse, undernetmaske og andre netværksindstillinger med [Kommunikationsindstillinger] i Printerindstillingsværktøjet.
Du kan finde flere oplysninger om [Kommunikationsindstillinger] under Brug af kommunikationsindstillingerne.
Mislykkedes dit forrige udskriftsjob?
Hvis det mislykkede udskriftsjob stadig findes i computerens udskriftskø, skal du slette det.
Hvis du f.eks. bruger Windows 7:

Grafik, [Enheder og printere] og vælg din maskine i [Printere og faxenheder]. Dobbeltklik på din maskines ikon, og vælg derefter [Annuller alle dokumenter] i menuen [Printer].
Er din P-touch korrekt tilsluttet til WLAN-accesspointet/routeren?
Kontroller, om Wi-Fi-lampen eller NFC-lampen lyser.
Jeg har kontrolleret og prøvet alt det ovennævnte, men P-touch udskriver ikke. Er der andet, jeg kan gøre?
Fjern printerdriveren og softwaren, og installer dem derefter igen.
Jeg vil kontrollere, at mine netværksenheder fungerer korrekt.
Spørgsmål
Løsning
Er din P-touch, accesspointet/routeren eller netværket tændt?
Kontroller, at du har bekræftet alle anvisningerne i Kontroller først følgende:
Hvor kan jeg finde P-touch-enhedens netværksindstillinger, f.eks. IP-adressen?
Se [Kommunikationsindstillinger] i Printerindstillingsværktøjet.
Du kan finde flere oplysninger om [Kommunikationsindstillinger] under Brug af kommunikationsindstillingerne.
Er din P-touch korrekt tilsluttet til WLAN-accesspointet/routeren?
Kontroller, om Wi-Fi-lampen eller NFC-lampen lyser.
Andre
Spørgsmål
Løsning
Jeg vil gerne nulstille P-touch-enhedens netværksindstillinger.
Sluk for P-touch, og tryk på og hold fremførings-/afskæringsknappen nede samtidig med, at du trykker på tænd/sluk-knappen. Når Editor Lite-lampen begynder at blinke, og statuslampen lyser orange, skal du trykke seks gange på fremførings-/afskæringsknappen, samtidig med at du trykker på og holder tænd/sluk-knappen nede. Netværksindstillingerne vil blive nulstillet til fabriksindstillingerne.
For at slå APIPA-indstillingen fra og nulstille netværksindstillingerne skal du trykke på fremførings-/afskæringsknappen fire gange.