Hjem > Overførsel af skabeloner til printeren (P-touch Transfer Manager) (Windows) > Overførsel af skabeloner til printeren ved hjælp af P-touch Transfer Manager (Windows) > Bemærkninger til brug af P-touch Transfer Manager (Windows)
Bemærkninger til brug af P-touch Transfer Manager (Windows)
Eftersom visse P-touch Editor-funktioner ikke er tilgængelige med printeren, skal du huske følgende, når du bruger P-touch Editor til at oprette skabeloner.
Du kan få forhåndsvist de oprettede skabeloner, før de overføres til printeren.
Oprettelse af skabeloner
- Noget af teksten i de skabeloner, som overføres til printeren, kan blive udskrevet med lignende skrifttyper og tegnstørrelser, som er indlæst i printeren. Derfor kan den udskrevne label være forskellig fra billedet af skabelonen, oprettet i P-touch Editor.
- Afhængigt af indstillingen for tekstobjektet kan tegnstørrelsen blive reduceret automatisk, eller noget af teksten bliver muligvis ikke udskrevet. Hvis dette sker, skal du ændre indstillingen for tekstobjektet.
- Selvom tegntypografier kan anvendes på individuelle tegn i P-touch Editor, kan typografier kun anvendes på en tekstblok fra printeren. Desuden er visse tegntypografier ikke tilgængelige på printeren.
- Baggrunde angivet i P-touch Editor er ikke kompatible med printeren.
- P-touch Editor-layoutet, der bruger den delte udskrivningsfunktion (forstørrer labelen og udskriver den på to eller flere labels), kan ikke overføres.
- Kun den del af labelen, der er i udskriftsområdet, udskrives.
Overførsel af skabeloner
- Den udskrevne label kan være forskellig fra det billede, der vises i eksempelsvisningsområdet i P-touch Transfer Manager.
- Hvis en anden todimensionel stregkode end en QR-kode, der ikke er indlæst på printeren, overføres til printeren, konverteres stregkoden til et billede. Billedet af den konverterede stregkode kan ikke redigeres.
- Alle overførte objekter, som ikke kan redigeres af printeren, konverteres til billeder.
- Grupperede objekter konverteres til et enkelt bitmap.
- Hvis objekter overlapper hinanden, er det kun det nederste objekt, der udskrives.
Overførsel af andre data end skabeloner
Hvis antallet eller rækkefølgen af felter i en database ændres, og det kun er databasen (CSV-fil), der overføres for at opdatere den, forbindes databasen muligvis ikke korrekt med skabelonen. Desuden skal den første linje med data i den overførte fil genkendes af printeren som ”feltnavne”.