HL-2040

Ofte stillede spørgsmål og fejlfinding

Ofte stillede spørgsmål og fejlfinding

Hvordan udskifter jeg tonerpatronen?


Der MÅ IKKE anvendes nogen form for spray til at rengøre maskinen indvendigt eller udvendigt. Dette kan forårsage brand eller elektrisk stød.

 
Når toner dioden lyser, er patronen løbet tør for toner eller tonerpulveret er ikke jævnt fordelt i patronen.


  1. Åbn frontlågen på printeren.
  1. Træk toner og tromleenhederne ud.

  • Vi anbefaler, at tromleenheden og tonerpatronen lægges på et stykke papir eller en klud i tilfælde af, at du ved et uheld kommer til at spilde toner.

  • For at undgå skade på printeren pga. statisk elektricitet, må du IKKE berøre elektroderne vist nedenfor.

  1. Tryk på udløserknappen og tag tonerpatronen op af tromlen.

 

  • Håndtér tonerpatronen med forsigtighed. Hvis du får tonerpulver på hænderne eller tøjet, skal du straks tørre det af eller vaske det af med koldt vand.
  • Sørg for at forsegle den brugte tonerpatron for at undgå, at der spildes tonerpulver.
  • Bortskaf den brugte tonerpatron i henhold til lokale regulativer, bortskaf den ikke sammen med husholdningsaffald. Hvis du har spørgsmål til dette, skal du kontakte dit lokale renovationsselskab.

  1. Pak den nye tonerpatron ud. Hold patronen vandret med begge hænder, og vip den forsigtigt fra side til side fem eller seks gange for at fordele toneren jævnt i patronen.

  • Pak først tonerpatronen ud umiddelbart før, du sætter den i printeren. Hvis tonerpatroner ligger udpakket i lang tid, kan tonerens holdbarhed forkortes.

  • Hvis en udpakket tromleenhed bliver udsat for direkte sollys eller rumbelysning, kan den blive beskadiget.

  • Sæt tonerpatronen i tromleenheden umiddelbart efter fjernelsen af beskyttelsesdækslet. Berør IKKE de grå områder, som er vist i illustrationerne, da dette kan medføre en forringelse af udskriftskvaliteten.

  1. Træk beskyttelsesdækslet af.

  1. Sæt den nye tonerpatron i tromleenheden. Den går på plads med et klik. Hvis du sætter den korrekt i, løftes låsehåndtaget automatisk.

Sørg for at sætte tonerpatronen rigtigt i, da den ellers kan rive sig løs fra tromleenheden.

  1. Rengør den primære koronatråd inden i tromleenheden ved forsigtigt at skyde den blå tap fra højre til venstre og venstre til højre flere gange. Sørg for at flytte tappen tilbage til udgangspositionen inden toner og tromle installeres i printeren. Hvis du ikke gør dette, kan de udskrevne sider få en lodret stribe.

  1. Sæt tromleenheden og tonerpatronen tilbage i printeren. Luk frontlågen.

Har du læst andre ofte stillede spørgsmål, hvis dit spørgsmål ikke blev besvaret?

Har du set i manualerne?

Kontakt Brother Support, hvis du har brug for yderligere hjælp:

Relaterede modeller

HL-2030, HL-2040, HL-2070N

Feedback til indhold

Giv feedback herunder, så vi kan forbedre vores support.

Trin 1: Hvor hjælpsom har oplysningerne på denne side været?

Trin 2: Ønsker du at tilføje kommentarer?

Bemærk, at denne formular kun bruges til feedback.