Følg nedenstående trin for at lægge papir i MP-bakken:
BEMÆRK: Illustrationerne vist nedenfor er fra en tilfældigt Brother-produkt, og kan afvige fra din maskine.
Åbn det øverste låg (1) og MP-bakken (2) vha. de små håndtag på hver side.
Træk papirbakken op med begge hænder, til den låser på plads.
Løft papirstøtten.
Tryk på og skub forsigtigt MP-bakkens papirstyr, så de passer til bredden af det papir, du bruger.
Luft papirstakken godt for at undgå papirstop og fremføringsfejl.
Læg forsigtigt papir i MP-bakken med udskriftssiden opad.
Ved brug af Letter, Executive eller A4
Ved brug af Ledger,A3,Legal,Folio,A5, A6, konvolutter, Foto, Foto L, Foto 2L eller indekskort
BEMÆRK! Læg IKKE mere end fem ark Legal-, Folio-, Ledger- eller A3-papir i MP-bakken ad gangen. Der kan opstå papirstop.
Når du bruger konvolutter, skal du lægge dem i med udskriftssiden opad og klappen til venstre som vist i illustrationen.
Hvis du har problemer med at lægge papir i MP-bakken, skal du løfte låget (1) fremad, skubbe udløserknappen (2) mod maskinens bageste del og derefter lægge papiret i.
Brug begge hænder til forsigtigt at justere papirstyrene i MP-bakken, så de passer til papiret.
Hold papirbakken på plads i maskinen, træk papirstøtten (1) ud, til den låses på plads, og fold derefter papirstøtteflappen (2) ud.
Kontroller, at udskrivningen er færdig, før du lukker låget på MP-bakken.
Når du lægger papir i formatet Legal, Folio, Ledger eller A3 i MP-bakken, skal du forlænge bakke nr. 1 og bakke nr. 2 * for at forhindre, at udskrevne sider falder af udskriftsbakken