HL-1230
Ofte stillede spørgsmål og fejlfinding |
Hvordan rengør jeg printeren indvendig samt tromlen?
Rengør printeren indvendig (scannervinduet) og tromlen, som følger:
Brug IKKE brandbare væsker eller nogen former for spray, hverken indvendig eller udvendig på printeren, dette kan medføre elektrisk stød eller der kan opstå brand.
- Sluk på kontakten og fjern strømkablet.
Der er højspændingselektroder inde i printeren. Før rengøring af printeren, skal du sikre dig at der er slukket for maskinen og at strømstikket er fjernet.
- Åbn frontklappen på printeren og træk toner-/tromleenheden ud.
Hvis du lige har brugt printeren, kan nogle interne dele på den være ekstremt varme. Når du åbner for- og bagklap på printeren, må du ikke berøre de skraverede dele vist på illustrationerne nedenfor.
- Aftør skånsomt scannervinduet med en blød og tør klud.
- Berør ikke scannervinduet med fingrene.
- Aftør ikke scannervinduet med alkohol (isopropyl).
- Vi anbefaler at du lægger toner-/tromleenheden på et stykke papir eller på en klud, hvis du skulle komme til at spilde eller drysse toner.
- Håndtér tonerpatronen varsomt. Hvis du får tonerpulver på hænder eller tøj, skal du omgående aftørre eller vaske det af med koldt vand.
- Rengør den primære koronatråd i tromlen, ved forsigtigt at trække den blå tap fra side til side flere gange. Efter rengøring af koronatråden, skal tappen parkeres i startpositionen ().
Sørg for at den blå tap er placeret i startpositionen () . Hvis den ikke er det, vil siderne sandsynligvis udskrives med en lodret streg.
- Installér toner-/tromleenheden i printeren.
- Luk frontklappen.
- Tilslut strømkablet og tænd for maskinen på kontakten.