3 Konfigurering af maskinen til et trådløst netværk (for HL-5370DW)

Oversigt

Følg trinene i Hurtig installationsvejledning eller netværksbrugsanvisningen for at slutte printeren til dit trådløse netværk. Vi anbefaler, at du anvender Brother-installationsprogrammet på den cd-rom, der følger med printeren. Når du anvender dette program, kan du nemt koble maskinen til det trådløse netværk og installere den netværkssoftware og printerdriver, du skal bruge for at kunne udføre konfigurationen af maskinen til et trådløst netværk. Du bliver ledt igennem af en vejledning på skærmen, indtil du kan bruge den trådløse Brother-netværksmaskine.
Hvis du vil konfigurere printeren uden Brother-installationsprogrammet, bedes du læse dette kapitel for at få yderligere oplysninger om, hvordan du konfigurerer de trådløse netværksindstillinger. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om TCP/IP-indstillinger, skal du se Indstilling af IP-adresse og undernetmaske. For oplysninger om trådløs konfiguration ved hjælp af et-tryks-funktionen til trådløs indstilling henvises til Trådløs konfiguration ved hjælp af trådløs installation (for HL-5370DW). For trådløs konfiguration ved hjælp af PIN-metoden i Wi-Fi Protected Setup henvises til Trådløs konfiguration ved hjælp af PIN-metoden i Wi-Fi Protected Setup (for HL-5370DW).
Bemærk! Bemærk!
• 
Placer Brother-maskinen så tæt på netværks-access point'et/routeren som muligt, og sørg for, at der står mindst muligt i vejen for at opnå optimal dokumentudskrivning hver dag. Hvis der er store genstande og vægge mellem de to enheder eller interferens fra andet elektronisk udstyr, kan det påvirke dataoverførselshastigheden for dokumenter.
Det kan derfor betyde, at en trådløs forbindelse ikke er den optimale metode for alle typer dokumenter og anvendelsesområder. Hvis du udskriver store filer som f.eks. flersidede dokumenter med både tekst og store illustrationer, kan du eventuelt overveje at vælge kabelbaseret Ethernet eller parallelforbindelse for at opnå hurtigere dataoverførsel, eller USB for at opnå den hurtigste gennemkørselstid.
• 
Selvom Brother-maskinen kan anvendes i både kabelbaserede og trådløse netværk, kan du kun bruge én forbindelsesmetode ad gangen.