BRAdmin Light er et hjælpeprogram til den indledende installation af netværkstilsluttede Brother-enheder. Dette hjælpeprogram kan søge efter Brother-produkter på dit netværk, vise status og konfigurere grundlæggende netværksindstillinger som f.eks. IP-adressen. Hjælpeprogrammet BRAdmin Light fås til computere med Windows® 2000/XP, Windows Vista®and Windows Server® 2003/2008 og Mac OS X 10.3.9 eller nyere. Hvis du vil installere BRAdmin Light på Windows®, skal du se Hurtig installationsvejledning, som fulgte med maskinen. Hvis du bruger Macintosh, installeres BRAdmin Light automatisk, når printerdriveren installeres. Hvis du allerede har installeret printerdriveren, behøver du ikke installere den igen.
BRAdmin Professional 3 er et hjælpeprogram til mere avanceret styring af netværkstilsluttede Brotherenheder. Dette hjælpeprogram kan søge efter Brother-produkter på dit netværk og vise enhedsstatus i et letlæseligt Explorer-lignende vindue, der skifter farve afhængigt af hver enheds status. Du kan konfigurere netværks- og enhedsindstillingerne og har mulighed for at opdatere enhedens firmware fra en computer med Windows® på dit LAN. BRAdmin Professional 3 kan også logge aktiviteten af Brother-enheder på dit netværk og eksportere loggens data i formaterne HTML, CSV, TXT eller SQL.
Brugere, der ønsker at overvåge lokalt tilsluttede printere skal installere BRPrint Auditor-programmet på klientcomputeren. Dette hjælpeværktøj gør det muligt at overvåge printere, der er tilsluttet en klientcomputer via USB eller en parallelforbindelse, ved hjælp af BRAdmin Professional 3.
Web BRAdmin er et hjælpeprogram til styring af netværkstilsluttede Brother-enheder på dit LAN eller WAN. Dette hjælpeprogram kan søge efter Brother-produkter på dit netværk, vise status og konfigurere netværksindstillinger. I modsætning til hjælpeprogrammet BRAdmin Professional 3 – som kun er beregnet til Windows® – kan Web BRAdmin-serverprogrammet anvendes fra en klientcomputer med en webbrowser, som understøtter JRE (Java Runtime Environment). Ved at installere Web BRAdmin på en computer med IIS1 kan du etablere forbindelse til Web BRAdmin-serveren, som derefter kommunikerer med selve enheden.
Internet Information Server 4.0 eller Internet Information Services 5.0 / 5.1 / 6.0 / 7.0
BRPrint Auditor (for Windows®)
Programmet BRPrint Auditor har overvågningsfunktioner for lokalt tilsluttede maskiner som Brother-værktøjerne til netværksstyring. Dette hjælpeprogram gør det muligt for en klientcomputer at indsamle oplysninger om brug og status fra maskiner, der er tilknyttet via USB eller en parallelforbindelse. BRPrint Auditor kan herefter videresende disse oplysninger til en anden computer på netværket, hvis denne har BRAdmin Professional 3 eller Web BRAdmin 1.45 eller højere installeret. Dette gør det muligt for administratoren at kontrollere emner, som f.eks. sidetælling, toner- og tromlestatus samt firmware-version. Ud over at kunne rapportere til Brother-programmer til netværksstyring kan dette program sende en e-mail med oplysninger om brug og status direkte til en foruddefineret e-mailadresse i CSV- eller XML-filformat (SMTP-mail skal være understøttet). Hjælpeprogrammet BRPrint Auditor understøtter også e-mailmeddelelser til rapportering om advarsler og fejl.
Web Based Management (webbrowser)
Web Based Management (webbrowser) er et hjælpeprogram til styring af netværkstilsluttede Brother-enheder via HTTP (Hyper Text Transfer Protocol). Hjælpeprogrammet kan vise status for Brother-produkter på dit netværk og konfigurere maskinen eller netværksindstillinger ved hjælp af en standardwebbrowser, der er installeret på din computer.
Af hensyn til øget sikkerhed understøtter Web Based Management også HTTPS. For flere oplysninger henvises til afsnittet Sikker styring af din netværksprinter.