2 Konfiguration af printeren til et netværk

Oversigt

Før du bruger Brother-printeren i et netværk, skal du konfigurere TCP/IP-indstillingerne. I dette kapitel lærer du de grundlæggende trin med hensyn til udskrivning via netværket ved hjælp af TCP/IP-protokollen.
Vi anbefaler, at du anvender Brother-installationsprogrammet på den cd-rom, der følger med printeren.Når du anvender dette program, kan du nemt koble printeren til netværket og installere den netværkssoftware og printerdriver, du skal bruge for at udføre netværkskonfigurationen. Du får vejledning på skærmen, indtil du kan bruge Brother-netværksprinteren. Følg instrukserne i den medfølgende Hurtig installationsvejledning.

IP-adresser, undernetmasker og gateways

Når du vil anvende printeren i et TCP/IP-netværksmiljø, skal du konfigurere IP-adressen og undernetmasken. Den IP-adresse, du tildeler printernetkortet, skal befinde sig på det samme logiske netværk som dine værtscomputere. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du konfigurere undernetmasken og gatewayadressen korrekt.

IP-adresse

En IP-adresse er en række numre, der identificerer hver enkelt computer, som er tilsluttet et netværk.En IP-adresse består af fire tal adskilt af punktummer. Hvert tal ligger mellem 0 og 255.
• 
Eksempel: I et lille netværk skal du normalt ændre de sidste tal.
• 
192.168.1.1
• 
192.168.1.2
• 
192.168.1.3

Undernetmaske

Undernetmasker begrænser netværkskommunikationen.
• 
Eksempel: Computer 1 kan tale med computer 2
• 
Computer 1
IP-adresse: 192.168.1.2
Undernetmaske: 255.255.255.0
• 
Computer 2
IP-adresse: 192.168.1.3
Undernetmaske: 255.255.255.0
Bemærk! Bemærk!
 
0 angiver, at der ikke er nogen begrænsning for kommunikationen ved denne del af adressen.
I ovennævnte eksempel kan der kommunikeres med alt, der har en IP-adresse, som begynder med 192.168.1.X.

Gateway (og router)

En gateway er et netværkspunkt, der fungerer som en indgang til andre netværk og sender data, som overføres via netværket til en præcis destination. Routeren ved, hvortil den skal sende data, der ankommer til gatewayen. Hvis destinationen er på et eksternt netværk, overfører routeren data til det eksterne netværk. Hvis dit netværk kommunikerer med andre netværk, skal du muligvis konfigurere gatewayens IP-adresse. Hvis du ikke kender gatewayens IP-adresse, skal du spørge din netværksadministrator.