Konfiguration af IP-adresse ved hjælp af RARP

Du kan konfigurere IP-adressen for et Brother-printernetkort ved hjælp af funktionen Reverse ARP (RARP), som du finder på din værtscomputer. Du skal redigere filen /etc/ethers (hvis denne fil ikke findes, kan du oprette den) med et element, der ligner følgende: (”BRN” nedenfor er ”BRW” for et trådløst netværk).
00:80:77:31:01:07 BRN310107
Det første element er printernetkortets Ethernet-adresse, og det andet element er navnet på printernetkortet (navnet skal svare til det navn, som du angav i filen /etc/hosts).
Hvis RARP daemon ikke allerede kører, skal du starte den (afhængig af systemet kan kommandoen hedde rarpd, rarpd -a, in.rarpd -a eller lignende. Indtast man rarpd eller se dokumentationen til systemet for at få yderligere oplysninger). Hvis du vil kontrollere, om RARP daemon kører på et Berkeley UNIX®-baseret system, skal du indtaste følgende kommando:
ps -ax │ grep -v grep │ grep rarpd
Hvis der er tale om et AT&T UNIX®-baseret system, skal du indtaste:
ps -ef │ grep -v grep │ grep rarpd
Brother-printernetkortet vil få IP-adressen fra RARP daemon, når printeren tændes.