Protokoller

TCP/IP-protokoller og -funktioner

Protokoller er de standardiserede regelsæt for overførsel af data i et netværk. Protokollerne giver brugerne mulighed for at få adgang til netværkstilsluttede ressourcer.
Den printserver, der anvendes i dette Brother-produkt, understøtter TCP/IP-protokollerne (Transmission Control Protocol/Internet Protocol).
TCP/IP er det mest populære sæt protokoller, der bruges til kommunikation såsom internettet og e-mail. Denne protokol kan bruges i næsten alle operativsystemer såsom Windows®, Mac OS og Linux®. Følgende TCP/IP-protokoller er tilgængelige på dette Brother-produkt.

DHCP/BOOTP/RARP

DHCP/BOOTP/RARP-protokollerne gør det nemt at konfigurere IP-adressen automatisk.
Bemærk! Bemærk!
Kontakt din netværksadministrator, hvis du vil bruge DHCP/BOOTP/RARP-protokollerne.

APIPA

Hvis du ikke tildeler en IP-adresse manuelt (via computerens betjeningspanel eller BRAdmin-softwaren) eller automatisk (via en DHCP-/BOOTP-/RARP-server), tildeler APIPA-protokollen (Automatic Private IP Addressing) automatisk en IP-adresse fra området 169.254.1.0 til 169.254.254.255.

DNS-klient

Brother-printserveren understøtter DNS-klientfunktionen (Domain Name System). Denne funktion gør det muligt for printserveren at kommunikere med andre enheder vha. sit DNS-navn.

LPR/LPD

Almindeligt anvendte udskriftprotokoller i et TCP/IP-netværk.

SMTP-klient (til MFC-6490CW og MFC-6890CDW)

SMTP-klienten (Simple Mail Transfer Protocol) bruges til at sende e-mail via internettet eller intranet.

Port9100

En anden almindeligt anvendt udskriftsprotokol i et TCP/IP-netværk.

mDNS

mDNS betyder, at Brother-printserveren automatisk kan konfigurere sig selv til at arbejde i et Mac OS X-system, der er konfigureret med funktionerne til enkel netværkskonfiguration. (Mac OS X 10.2.4 eller nyere)

TELNET

Brother-printserveren understøtter TELNET-serveren til kommandolinjekonfiguration.

SNMP

SNMP, Simple Network Management Protocol (enkel netværksstyringsprotokol), bruges til styring af netværksenheder, herunder computere, routere og netværksforberedte Brother-maskiner.

Web-tjenester

Web-tjenesteprotokollen giver brugere af Windows Vista® mulighed for at installere Brother-printerdriveren ved at højreklikke på maskinens ikon fra mappen Netværk. (Se Installation ved brug af web-tjenester (brugere af Windows Vista® og Windows® 7).) Web-tjenester giver dig også mulighed for at kontrollere den aktuelle status for maskinen fra din computer.

FTP-klient (til MFC-5890CN, MFC-5895CW, MFC-6490CW og MFC-6890CDW)

Med FTP (File Transfer Protocol) kan Brother-maskinen scanne sort-hvide dokumenter og farvedokumenter direkte til en FTP-server, der er placeret lokalt på netværket eller på Internettet.

LDAP (For MFC-6890CDW)

Lightweight Directory Access Protocol (LDAP) lader Brother-maskinen søge efter information som f.eks. faxnumre og e-mail-adresser på en LDAP-server.

IPv6 (til MFC-5490CN, MFC-5890CN, MFC-5895CW, MFC-6490CW, DCP-6690CW og MFC-6890CDW)

Denne maskine er kompatibel med IPv6, der er næste generation inden for internetprotokoller. Besøg http://solutions.brother.com for at få yderligere oplysninger om IPv6-protokollen.