Protokoller

TCP/IP-protokoller og -funktioner

Protokoller er de standardiserede regelsæt for overførsel af data i et netværk. Protokollerne giver brugerne mulighed for at få adgang til netværkstilsluttede ressourcer.
Den printserver, der anvendes i dette Brother-produkt, understøtter TCP/IP-protokollerne (Transmission Control Protocol/Internet Protocol).
TCP/IP er det mest populære sæt protokoller, der bruges til kommunikation såsom internettet og e-mail.
Denne protokol kan bruges i næsten alle operativsystemer såsom Windows®, Macintosh® og Linux.
Følgende TCP/IP-protokoller er tilgængelige på dette Brother-produkt.
Bemærk! Bemærk!
Du kan konfigurere protokolindstillingerne ved hjælp af HTTP (webbrowser). Se Ændring af printer/scannerindstillingerne ved hjælp af Web Based Management (webbrowser).
Du kan få oplysninger om sikkerhedsfunktionernes protokoller ved at se Sikkerhedsprotokoller.

DHCP/BOOTP/RARP

DHCP/BOOTP/RARP-protokollerne gør det nemt at konfigurere IP-adressen automatisk.
Bemærk! Bemærk!
Kontakt din netværksadministrator, hvis du vil bruge DHCP/BOOTP/RARP-protokollerne.

APIPA

Hvis du ikke tildeler en IP-adresse manuelt (via computerens kontrolpanel eller BRAdmin-softwaren) eller automatisk (via en DHCP-/BOOTP-/RARP-server), tildeler APIPA-protokollen (Automatic Private IP Addressing) automatisk en IP-adresse fra området 169.254.1.0 til 169.254.254.255.

DNS-klient

Brother-printserveren understøtter DNS-klientfunktionen (Domain Name System). Denne funktion gør det muligt for printernetkortet at kommunikere med andre enheder vha. sit DNS-navn.

LPR/LPD

Almindeligt anvendte udskriftprotokoller i et TCP/IP-netværk.

SMTP-klient

SMTP-klienten (Simple Mail Transfer Protocol) bruges til at sende e-mail via internettet eller intranet.

Port9100

En anden almindeligt anvendt udskriftsprotokol i et TCP/IP-netværk.

IPP

IPP version 1.0 (Internet Printing Protocol) giver dig mulighed for at udskrive dokumenter direkte på enhver tilgængelig printer via internettet.

mDNS

mDNS betyder, at Brother-printernetkortet automatisk kan konfigurere sig selv til at arbejde i et Mac OS® X-system, der er konfigureret med funktionerne til enkel netværkskonfiguration. (Mac OS® X 10.2.4 eller nyere).

TELNET

Brother-printernetkortet understøtter Telnet-serveren til kommandolinjekonfiguration.

SNMP

SNMP (Simple Network Management Protocol) bruges til at styre netværksenheder, herunder computere, routere og netværksforberedte Brother-maskiner på et TCP/IP-netværk.

Webserver (HTTP)

Brother-printernetkortet er udstyret med en indbygget webserver, der giver dig mulighed for at overvåge statussen eller ændre nogle af dets konfigurationsindstillinger.
Bemærk! Bemærk!
Vi anbefaler Microsoft Internet Explorer 6.0® (eller nyere) eller Firefox® 1.0 (eller nyere) til Windows® og Safari™ 1.0 til Macintosh®. Sørg også for, at JavaScript og Cookies altid er aktiveret, uanset hvilken browser du bruger. Vi anbefaler, at du opgraderer til Safari™ 1.2 eller nyere for at aktivere JavaScript. Hvis du bruger en anden webbrowser, skal du kontrollere, at den er kompatibel med HTTP 1.0 og HTTP 1.1.

FTP

Med FTP (File Transfer Protoco) kan Brother-maskinen scanne sort-hvide dokumenter og farvedokumenter direkte til en FTP-server, der er placeret lokalt på netværket eller på Internettet.

IPv6

Denne maskine er kompatibel med IPv6, der er næste generation inden for internetprotokoller. Besøg http://solutions.brother.com/ for at få yderligere oplysninger om IPv6-protokollen.