13 Sikkerhedsfunktioner

Oversigt

I nutidens verden er der mange sikkerhedstrusler for netværk og de data, der overføres via netværk. Din Brother-maskine indeholder nogle af de nyeste sikkerheds- og krypteringsprotokoller for netværk, der findes. Disse netværksfunktioner kan integreres i den overordnede netværkssikkerhedsplan for at beskytte dine data og forhindre uautoriseret adgang til maskinen. I dette kapitel beskrives de forskellige sikkerhedsprotokoller, der understøttes, og deres konfiguration.

Terminologi vedrørende sikkerhed

CA (Certificate Authority (Certificeringscenter))
Et certificeringscenter er en myndighed, der udsteder digitale certifikater (især X.509-certifikater), og står inde for tilknytningen mellem dataelementerne i et certifikat.
CSR (Certificate Signing Request (Certifikatanmodning))
En certifikatanmodning er en meddelelse, der sendes fra en ansøger til et certificeringscenter med anmodning om udstedelse af et certifikat. En certifikatanmodning indeholder oplysninger, der identificerer ansøgeren, den offentlige nøgle, der genereres af ansøgeren, og ansøgerens digitale signatur.
Certifikat
Et certifikat er de oplysninger, der knytter den offentlige nøgle til en identitet. Certifikatet kan bruges til at bekræfte, at den offentlige nøgle tilhører en bestemt person. Formatet defineres af x.509-standarden.
Digital signatur
En digital signatur er en værdi, der er sammensat med en kryptografisk algoritme, og som føjes til et dataobjekt på en sådan måde, at enhver modtager af dataene kan bruge signaturen til at bekræfte dataenes oprindelse og ægthed.
Kryptosystem med offentlig nøgle
Et kryptosystem med offentlig nøgle er en moderne gren af kryptografien, hvor algoritmerne bruger et sæt nøgler (en offentlig nøgle og en privat nøgle) og bruger forskellige dele af sættet til forskellige trin i algoritmen.
Kryptosystem med delt nøgle
Et kryptosystem med delt nøgle er en gren af kryptografien, der involverer algoritmer, der bruger samme nøgle til to forskellige trin i algoritmen (f.eks. kryptering og dekryptering).