Du kan også ændre IP-adressen med Telnet-kommandoen.
Telnet er en effektiv metode til ændring af maskinens IP-adresse. Det kræver dog, at der allerede er oprettet en gyldig IP-adresse til printernetkortet.
Indtast TELNET <command line> ved systemets kommandoprompt, hvor <command line> er printernetkortets IP-adresse. Når der er etableret forbindelse, skal du trykke på Return- eller Enter-tasten for at få vist "#"-prompten. Indtast adgangskoden "access" (adgangskoden vises ikke på skærmen).
Du bliver derefter bedt om et brugernavn. Du kan selv bestemme, hvad der skal indtastes ved denne prompt.
Du får derefter Local>-prompten. Indtast SET IP ADRESS ipaddress, hvor ipaddress er den IP-adresse, du vil give printernetkortet (spørg netværksadministratoren om, hvilken IP-adresse der skal anvendes). Eksempel:
Local> SET IP ADDRESS 192.168.1.3
Du skal nu indstille undernetmasken ved at indtaste SET IP SUBNET subnet mask, hvor subnet mask er den undernetmaske, du vil give printernetkortet (spørg netværksadministratoren om, hvilken undernetmaske der skal anvendes). Eksempel:
Local> SET IP SUBNET 255.255.255.0
Hvis du ikke har en undernetmaske, skal du bruge en af følgende standardundernetmasker:
255.0.0.0 til klasse A-netværk
255.255.0.0 til klasse B-netværk
255.255.255.0 til klasse C-netværk
De cifre, der står længst til venstre i din IP-adresse, kan identificere, hvilket netværk du har. Denne gruppes værdier går fra 1 til 127 for klasse A-netværk (f.eks. 13.27.7.1), 128 til 191 for klasse B-netværk (f.eks. 128.10.1.30) og 192 til 255 for klasse C-netværk (f.eks. 192.168.1.4).
Hvis du har en gateway (router), skal du indtaste dens adresse med kommandoen SET IP ROUTER routeraddress, hvor routeraddress er den gateway-IP-adresse, du vil give printernetkortet. Eksempel:
Local> SET IP ROUTER 192.168.1.4
Indtast SET IP METHOD STATIC for at indstille konfigurationsmetoden for IP-adgang til statisk.
Indtast SHOW IP for at kontrollere, at du har indtastet IP-oplysningerne korrekt.
Indtast EXIT, eller tryk på Ctrl-D (dvs. hold Ctrl-tasten nede, mens du trykker på "D") for at afslutte den eksterne konsolsession.