8 Netværksudskrivning fra Windows®:
grundlæggende TCP/IP Peer-to-Peer-udskrivning

Oversigt

Følg trinnene i din Hurtig installationsvejledning for at slutte maskinen til dit netværk. Vi anbefaler, at du bruger Brother-installationsprogrammet, der ligger på maskinens medfølgende cd-rom. Ved at bruge dette program kan du slutte maskinen til netværket og installere den netværkssoftware og de printerdrivere, der er nødvendige for at konfigurere printeren til netværket. Du vil blive vejledt via instruktioner på skærmen, indtil din Brother-netværksmaskine er klar til brug.
Hvis du bruger Windows® og ønsker at konfigurere din maskine uden brug af Brother-installationsprogrammet, skal du anvende TCP/IP-protokollen i et Peer-to-Peer-miljø. Følg instruktionerne i dette kapitel. Kapitlet beskriver, hvordan du installerer den netværkssoftware og den printerdriver, du skal bruge for at kunne udskrive med netværksmaskinen.
Bemærk! Bemærk!
Du skal konfigurere IP-adressen på maskinen, før du går videre med dette kapitel. Hvis du er nødt til at konfigurere IP-adressen, skal du først se Indstilling af IP-adresse og undernetmaske.
Kontroller, at værtscomputeren og maskinen befinder sig på samme undernet, eller at routeren er konfigureret korrekt, så der kan overføres data mellem de to enheder.
Hvis du opretter forbindelse til en netværksudskrivningskø eller deler (kun udskrivning), skal du se Installation ved brug af en netværksudskrivningskø eller deling (kun printerdriver) for at få oplysninger om installationen.
Standardadgangskoden til Brother-printernetkort er “access”.